Klosterets ejendomme er beskrevet i Esrum Klosters Brevbog fra omkring 1497. Den er skrevet på latin, og hedder derfor Codex Esromensis. Ifølge en jordebog til slut i brevbogen fra 1497 ejede klosteret 280 gårde, men man nåede efterhånden op på over 300 landejendomme, de fleste i den nærmeste omegn, adskillige ved kysten. Hertil kom fjernere besiddelser, bl.a. øst for Sundet. 

	Ved grundlæggelsen 1151 fik klosteret sit "grundlæggelsesgods", klostergrunden og landbrug lige i nærheden. Det drejer sig om området Esrum tæt på Esbønderup kirke og to hovedgårde, Villingerød i Esbønderup og Havreholm i Tikøb sogn. Man fik endvidere i tiden efter noget skovgods, som man havde god brug for, så længe man byggede på klosteret. Det drejer sig om Villingehoved, som man fik 1160, men først og fremmest om gods i Morup i Halland. Grundlæggelsesgodset er givet af hhv. ærkebiskop Eskild og (skovgodset) af kongen. Eskilds gaver er bekræftet i pavelige privilegiebrev udstedt af pave Eugenius III helt tilbage i 1151, hvor Villingerød, Aholm, Tange (det senere Esrum) og et nedlagt torp, Davidstorp nævnes. Pave Alexander III udstedte 1178 nye privilegier til Esrum kloster. Her nævnes først det gods, man havde tilbage i 1151, men man nævner ydereligere grundlæggelsesgods, som man måske glemte at nævne 1151, nemlig de nedlagte torper Eskilsholm og Langholm. Men så følger en opremsning af en større mængde gods, man må have fået
mellem 1151 og 1178. Det drejer sig om Havreholm med den nedlagte landsby Aholm, om Borsholm med Saceretorp, Horserød, Mulnetorp og Nyrup.  Om dette nye gods stadig er dyrket fra klostret i Esrum fremgår ikke af privilegiebrevet, men der nævnes tillige en række nyerhvervelser, hvor man er begyndt at organisere som grangier. Grangier er selvstændige produktionsenheder under klosteret drevet af lægbrødre og bestående af store ladegårde, brydegårde. På disse godser arbejdede indsiddere, som hver fik en lille jordlod til sig selv, men måtte få deres hovedudkomme ved at arbejde på ladegården. Med den kraftige udvidelse af klostergodset, var det blevet næsten umuligt at dyrke det hele v.hj.a. lægbrødre, som man skulle i følge cistercienserordenens regler. Samme tendens ses i det endnu rigere datterkloster i Sorø. Brevet nævner grangierne Såne med Agesø og en række nedlagte torper som Tømmerup, Haldenstorp, Holgestrup, Karlstorp, Dagerød, Hjorteholm, Borup, Stenhas samt Almsrød. En del af disse nedlagte småsteder ved vi ikke længere hvor lå. Men man nedlagde torper og ryddede skov for at oprette grangier, overgå til stordrift. Måske som grangie nævnes halvdelen af Toelt med
	Grønholt, Torup, Søns Fjældholt, Birsetorp og Mulneholt, Saltrup og Morup i Halland. Endelig nævner brevet et køb af Stenholdt med torper i Nødebo sogn. Man er altså begyndt at nedlægge landsbyer og oprette grangier i 1178. Men var man ikke rigtig kommet i gang 1178, så skete det lige efter. Alle de markerede (med fedt og blåt) blev grangier. Esrum nåede (ca. 1230) op på at eje 13 grangier. De ses (med tilføjelse af senere erhvervet og fjernereliggende gods i Båstrup, Torup og Holløse) i oversigten herunder. Med undtagelse af de to sidstnævnte (de lå længere mod syd i Asminderød og mod vest i Vejby). Klik på kortets gule grangier, hvis du vil se nærmere om de enkelte godssamlinger. De fleste grangier er omtalt i pave Gregor IX's privilegiebrev fra 1227. Her nævnes dog ikke Saltrup, Horserød, Nyrup, Båstrup og Torup. Til gengæld omtales to ukendte (som kan være andre navne på nogle af de unævnte), nemlig Ladebo og Kirkholm. I et brev fra ærkebisp Anders Sunesen fra 1211 nævnes endnu flere ukendte steder: Roka, Bovetorp, Eskilsholm, Langholm, Gedevase.

Godsets ordning i grangier ser ud, som det er vist her, og som det fremgår af pave Gregor IX's privilegiebrev fra 1227:

Grangie	Byer	Sogn	Gårde	Noter
Saltrup	Saltrup	Esbønderup	1	Hovedgård
Esrum	Sode Mølle		1	Erhvervet ved mageskifte med Erik Klipping 1271
	Krogdal		45	-
	Esrum  (Opr. Tange)			Stiftergods (fra biskop Eskild)
Villingerød	Villingerød			Stiftergods (fra biskop Eskild). havde fået godset af Jens, dekan i Lund
	Davidstorp
	Hjernerup			-
	Aueholm	Hornbæk		Stiftergods (fra biskop Eskild)
Borsholm	Borsholm		1	Borsholmgård opr. brydegård
	Saceretorp		1	Nu nedlagt landsby
Horserød	Horserød		1	Opr. brydegård
Havreholm	Havreholm		1	Opr. brydegård
	Tømmerup	Tikøb	1	Absalon mageskifter gods i Gentofte og Ordrup med Tømmerup 1170
	Mulnetorp		1	Nu nedlagt landsby
Nyrup	Nyrup		2	Nyrupgård opr. brydegård
Såne	Såne		1	Tidl. Sande
Båstrup	Båstrup	Asminderød (nu Humlebæk)	1	-
Toelt	Toelt		3	Landsby nedlagt 1668
	Fjælholt	Grønholt	1	Nu nedlagt landsby
	Birsetorp	Asminderød	1	Nu nedlagt landsby
	Mulneholt	Nødebo	1	Nu nedlagt landsby
Stenholt	Stenholt		1	Stiftergods (fra Valdemar I)
	Grønholt	Grønholt	4	-
Holløse	Holløse	Vejby	1	Holløsegård opr. brydegård
	Ladebo		1	-
	Kirkholm		1	-
Torup	Torup	Tibirke	-	Nu nedlagt landsby
Morup	Morup	Halland	??	-
	Ufholt		??	-
	Glommen		??	-

Efter landbrugskrisen i forlængelse af Den sorte Død blev grangierne opdelt i fæstegårde (de 280-) og fæstet ud til storgårdenes tidligere coloni, landarbejdere, indsiddere. Der kom stadig nyt gods til. Dels ved gaver (man måtte give ½ hovedlod af sit gods, altså hvad der svarede til en datters arveandel), men også gennem køb. Et cistercienserkloster måtte ganske vist ikke købe gods. Men man kunne jo have lånt penge ud og have fået gods i pant. Havde låneren så ikke råd til at betale gælden tilbage, måtte man jo overtage pantet. Det oprindelige grangiegods samt nyere erhvervelser fordeler sig herefter på følgende herreder (jvf. kortet øverst på siden):

Holbo Smørum Lynge Sokkelund Odsherred Skippinge Strø Halland

Der findes ingen samlet oversigt over klosterets indtægter, men nedenstående viser de årlige indtægter af de 45 fæstere i selve Esrum:

Årlig indtægt af Esrum Klosters 45 landboer
	Rug	4 tønder af klostrets 2 møller
	Byg	6½ pund og 2 skæpper
	Smør	8½ tønder
	Penge	Skattepenge: 1 1/2 pund, 23 mark 4 1/2 skilling Biskoptiende: 8 mark  Gæsteri: 28 mark, 2 skilling Sogneskat: 6 penning pr. mand (45) plus 2 dages arbejde med hver 2 heste	I alt pr. år 61 mark

Det fremgår af “Udbudsliste for Gejstlige og Riddersmænd i Nørrejylland, Fyn og Sjælland 1512”, at Æbelholt kloster skulle stille 3 soldater på egen kost, mens kongen sørgede for skib. Til sammenligning anføres, at Knardrup skulle stille 1 mand, Esrum 8, Øm kloster ligeledes 8, abbeden i Sorø 16, prioren i Antvorskov 16 og Roskildebispen i alt 100 mand på sit eget skib. Disse tal siger også noget om det indbyrdes størrelsesforhold mellem landklostrene (og den hovedrige roskildebisp).
Det fremgår desuden af Borgelejelisten, der i august 1523 blev affattet på herredagen i Roskilde, hvor nu Frederik I havde magten, mens hans hærstyrker belejrede det mod Christian II trofaste København, at klostrenes tidligere privilegier ikke eksisterede mere. Æbelholt kloster skulle nu i borgeleje yde 4 heste, Knardrup 2, Esrum 8 og Sorø og Antvorskov, hver 12 heste. Desuden skulle Æbelholt af havre til heste” yde 1 læst og 9 pund, mens Esrums og Antvorskovs ydelser henholdsvis var 2¼ læst og 1½ pund havre samt 4 læster og ¼ pund havre. I "Register over et lån, som prælater, råd og adel tilstod kong Frederik I” til hjælp i krigen imod Christian II er Æbelholt abbed opført med 200 mark. På listen anføres i øvrigt Ærkebispen af Lund 4.000 mark, Bispen af Roskilde 6.000 mark (altså rigere end ærkebispen), prior af Antvorskov 1.000 mark, item Esrum 500 mark, Knardrup abbed 100 mark, Vestervig abbed 600 mark.

Efter 1560 kom Esrum først under Kronborg, siden under Frederiksborg.

Mål og vægt og penge

Kilder

Brugsstørrelser